Caspersens klumme

Så er det gjort igen: Hamlet er blevet gennemgået på såkaldt højt niveau på såkaldt stx. Jeg fatter ikke at man ikke bliver træt af det - og det gør man måske også....men jeg gør ikke! Hvad er det så ved det stykke som bliver ved med at tryllebinde underviseren (om ikke andre)? En blandt mange grunde er at der er så mange utroligt gode monologer i. Man kan uden problemer hengive sig til den højeste potens af patetisk selvransagelse når man har så god litteratur til at hjælpe sig. Jeg mener: er det ikke bare for fedt at slå ud med hånden og proklamere "O cursed spite/ That ever I was born to set it right" Og her taler vi vel at mærke om tiden, som er "out of joint" - dvs at tiden er gået af led, som en skulder, fx. Tiden er både æraen, den historiske periode og tiden som på en urskive. Når tiden i sidstnævnte betydning går af led, er det katastrofalt, for verdensrummet går - som alle ved - efter tidens rytme, og det vil altså sige at Hamlet her forbander at skæbnen har tildelt ham den opgave at redde kosmos. Sikke et ego: 1) han forestiller sig at han kan og skal redde den kosmiske orden. 2) han tillader sig at være muggen over det. Quite a guy...........

Labels: Hamlet, tiden